Hadetale er et voksende problem, der i stigende grad har fået offentlighedens opmærksomhed. Især på Internettet findes kommentarer, der fornærmer, afskriver eller truer mennesker på grund af deres etnicitet, religion, oprindelse, køn eller andre årsager. På den ene side udgør dette risici for enkeltpersoner, da det kan føre til formindsket selvtillid, depression og sågar selvmord. Ligeledes kan sproglige trusler også resultere i virkelige angreb. På den anden side udgør hadetale en fare for samfundet på grund af intolerancen, udstødelsen og undertrykkelsen af visse sociale grupper, der risikerer at føre til radikalisering og vold. Derudover oplever man i stigende grad, at debatter føres på denne måde, hvilket kan føre til, at deltagelse opleves som ubehageligt og begrænses. Bekæmpelse af ​​hadetale har i de seneste år – af EU, de nationale regeringer, forskellige institutioner såvel som platformoperatører som Facebook og Twitter – oplevet en stor handling, for eksempel ved vedtagelse af love, via en række kampagner og aktiviteter, i publikationen af manerer og modforanstaltninger og i forskellige rapporteringssystemer for hadudtaleshow.
Ikke desto mindre er udtrykket hadetale meget kontroversielt, ikke mindst fordi der ikke er nogen enighed om den konkrete definition, virkningen, motivationer og graden opildning til kriminalitet.
Derudover kendes der relativt lidt til de sproglige mekanismer i onlinekommunikation, der ligger til grund for hadytringer, og endnu mindre til, hvordan sprogbrugere opfatter den. Vores projekt ønsker disse videnshuller belyst for tysk og dansk.
De konkrete projektmål er:
a) at bestemme omfanget af hadytringer på Facebook og Twitter
b) at identificere og systematisere eksplicitte og subtile former for hadudtalelse samt dens funktioner,
c) at fremhæve forskellene og lighederne mellem dansk og tysk, både med hensyn til sproglige variationer og med hensyn til accept af hadytringer i dens forskellige former.
Projektet er opdelt i fem sammenkoblede delprojekter, der beskæftiger sig med hadetale fra produktion og opfattelse og følger empiriske tilgange.