Hadetale er et voksende problem, der i stigende grad har fået offentlighedens opmærksomhed. Især på internettet findes kommentarer, der fornærmer, afskriver eller truer mennesker på grund af deres etnicitet, religion, oprindelse, køn eller andre årsager. På den ene side udgør dette en risici for enkeltpersoner, da det kan føre til formindsket selvtillid, depression og sågar selvmord. Ligeledes kan sproglige trusler også resultere i virkelige angreb. På den anden side udgør hadetale en fare for samfundet på grund af intolerancen, udstødelsen og undertrykkelsen af visse sociale grupper, der risikerer at føre til radikalisering og vold. Derudover oplever man i stigende grad, at debatter føres på denne måde, hvilket kan føre til, at deltagelse opleves som ubehageligt og begrænses.
Bekæmpelse af hadetale har i de seneste år – af EU, de nationale regeringer, forskellige institutioner såvel som platformoperatører som Facebook og Twitter – oplevet handling, for eksempel ved vedtagelse af love, via en række kampagner og aktiviteter, i publikationen af manerer og modforanstaltninger og i forskellige rapporteringssystemer for hadetale.
Ikke desto mindre er udtrykket hadetale meget kontroversielt, ikke mindst fordi der ikke er nogen enighed om den konkrete definition, virkningen, motivationer og graden af opildning til kriminalitet. Derudover kendes der relativt lidt til de sproglige mekanismer i onlinekommunikation, der ligger til grund for hadytringer, og endnu mindre til, hvordan sprogbrugere opfatter den. Vores projekt ønsker at belyse de videnshuller der er for sprogene tysk og dansk.
De konkrete projektmål er:
- at bestemme omfanget af hadetale på sociale medieplatforme (Twitter og Facebook) i Danmark og Tyskland
- at identificere og systematisere eksplicitte og subtile former for hadytringer på dansk og tysk samt deres funktioner i forskellige kontekster
- at identificere fælles mekanismer og mønstre i udtryk af hadytringer ved at sammenligne dem på tværs af sprog
- at afdække forskellene og lighederne i forhold til accepten af hadetale i Danmark og Tyskland
- at vurdere virkningerne af sproglige variationer af hadtale (eksplicitte og subtile), modalitet (talt og skrevet) og gruppemedlemskab (etnicitet, køn, alder, religion, politisk orientering) baseret på reaktioner og holdninger til hadtale.
Projektet er opdelt i fem sammenkoblede delprojekter, der beskæftiger sig med hadetale i forhold til produktion og opfattelse, og følger empiriske tilgange.